Fakta om Mygge

Myg kan väre en stor plage om sommeren. Også kvægmyg indgår i myggefamiljen. I Danmark findes cirka 2250 myggearter, af disse er cirka tredive arter blodsugere.

Det er kun hunmyg som stikker mennesker og suger vores blod. De suger blod for at få protein som de behøver for at kunne ligge æg. En hunmyg kan leve i op til to måneder og kan under den tid stikke flere gange. Under sin levetid kan hon ligge 1400 æg.

Hanmyggene er ufarlige for mennesker og lever af plantesaft.

Myg lokaliserer hovedsageligt dyr eller mennesker ved kuldioxiden fra vores vejrtrækning men også fra varme og duft. Kuldioxiden føler myggene gennem hår som de har på sine antenner.

Myg behøver vandsamlinger for at forplante sig. Myggeæggene ligges på vandoverfladen. Ud af æggene kommer larver som æder vandlevende organismer. Disse myggelarver forpuppes og bliver til fuldvoksne myg

Myggelarve af arten Wyeomyia smithii

De første myg som kommer hver sommer er i mange tilfælde overvintrende myg. Under sommeren er, som tidligere nævnt, formeringstakten høj og myg har mellem tre til fire generationer under en sommer.

Myggestikkene klør på grund af en allergisk reaktion med myggenes SALIV. Myggene bruger saliven for at forhindre vores blod i at koagulere.

Myg og kvægmyg ses som skadedyr dels for at deres stik er irriterende dels for at de kan være smittebærere. I nogle lande kan myg bære på alvorlige sygdomme så som malaria.

Nogen mennesker bliver stukket oftere end andre. Det har vist sig at bero på at de udsøndrer mindre duftsignaler end andre mennesker.